It-kriminelle forsøger at presse penge ud af dig ved at påstå fund af børneporno på din computer. Politiet advarer mod at betale penge til de kriminelle.
Det er aldrig rart at blive beskyldt for noget, man ikke har gjort. Og hvis det så samtidig er noget pinligt, som man helst ikke vil fortælle andre om, så bliver det endnu værre. I dette tilfælde beskylder kriminelle folk for at have børne- eller dyreporno på deres pc, låser deres computere og kræver en løsesum.
Der er tale om en virus, som kan fjernes fra maskinen af kyndige it-personer med et program.
Politiet har derfor udsendt en advarsel herom via deres facebook-side.
Ifølge DKCERT, en offentlig it-sikkerhedsorganisation i Danmark, er afpresningssoftware den hurtigst voksende form for malware, fordi det er den nemmeste måde for hackere at få penge ud af deres ulovligheder, siger de til Jyllands-Posten.
For at undgå at havne i deres fælde, kræver det en opdateret pc men mindst lige så vigtigt nogle alarmklokker, der ringer, når man er ved at hoppe på limpinden.
The post Politiet advarer mod afpresning appeared first on 2town.dk.